Starting Over

Kære blog,

Jeg har nu haft dig ved min side i meget lang tid. Du har været igennem rigtig meget, og hvor har jeg dog ændret på dig mange gange. Det har altid været meningen at du skulle være mit kreative rum, min mulighed for at presse mig selv til at være både kreativ og åben. Det er jeg meget taknemlig for. Jeg har dog ikke helt kunne finde ud af hvordan jeg skulle bruge dig til at udtrykke mig selv og min kreativitet. Ja, billederne har måske ikke været gode nok, eller der har sikkert været alt for mange grammatiske fejl, for helt god er jeg jo ikke til det der med grammatik! Måske er det fordi, at hver gang jeg har forsøgt at skrive noget ned, så tænker jeg at det sikkert ingen relevans har for nogen som helst og så er det jo ligegyldigt? Det er lige netop det som ikke måtte ske! Jeg har størstedelen af mit liv været ligeglad med meninger der ikke var min egne, og nu må jeg altså minde mig selv om hvad der egentligt betyder noget. Det er nemlig vigtigt for mig, at det at blogge og instagramme altid har været noget jeg har gjort for min egen skyld! Jeg vil ikke bruge dig til at tjene en masse penge, eller tilfredstille en masse seere eller sælge en masse produkter. Jeg holder af dig fordi du presser mig til at tænke kreativt, til at skrive mine tanker ned, til at samle gode øjeblikke og til at give mig et overblik over min stilmæssige udvikling. Så kan det godt være at det jeg skriver er overskridende eller uinteressant for andre, men så længe det giver mig en mulighed for komme ud med mine tanker og kreative ideer. Jeg vil nu for alvor smide alle dumme tanker ud omkring det at blive dømt og kritiseret ud med skraldet, og så starte på en frisk. Er der nogle der vil læse/se med, og endnu bedre deltage i min rejse ud i det jeg vil kalde ‘quarter life crisis’, så er det bare fantastisk og de er mere end velkomne.

Jeg håber det bliver godt!

Luv C.

_______________________________________________________________________________________________________________

English: Dearest Blog,

You have now been by my side for a very long time. You have been through a lot I must say, and I wonder how many times I have changed the way you look. You have worked as a creative space, a place where I would push myself to be more creative and more open. I’m so very thankful for having you to help me do those things, yet lately it seems like I don’t know how to use you in order to express myself and my creativity. Maybe its because the pictures haven’t been aesthetically pleasing or because of all the grammar mistakes, because yea … not my specialty! Or maybe it’s because every time I have tried to write down something to share, I then think to myself: eh no one cares – “you’re not good enough yet!” ..  And that is exactly what was not supposed to happen! It’s therefore time to focus on what actually matters. Most of my life I have been a real I-don’t-worry-about-anything-type-of-person (wow I like hyphens) .. Well my point is, I think it’s about time to that way again. Blogging and instagramming has always been something I did for the sake of my own pleasure. It was never my intention to use you, Blog, to make a whole lot of money, or to sell a bunch of products or whatever it takes to earn readers. I care about you because you push me to do more creative stuff, also the stuff I haven’t learned yet. I care about you and the fact that you make me write down my thoughts and ideas. I love how you collect all the great memories I have shared, and that I get to follow how my style develops through you. And yes, it may be a little over the top or maybe boring what I write for some people, but as long as you give me the possibility to write down whatever comes to mind – then I’ll take it! I will from now on throw out all the bad thought about being judged and criticized and start fresh! If anyone wants to read along or simply just watch once in a while, they are more than welcome to watch how I try to handle what some would probably call a quarter life crisis!